Erotikbloggen: Der klør – ergo lever jeg

Så blev jeg en af dem. De der semitosser med psykosomatiske sygdomme, som givetvis befolker venteværelserne hos denne verdens terapeuter, hekse og praktiserende læger. Det klør. Især om natten, og alle, der har læst min blog, ved, hvor urimelig jeg bliver, når jeg ikke får sovet nok.

Der er ikke noget at se. Lægen siger, det nok bare er tør hud. Jeg håber i m it stille sind, det er en livsfarlig sygdom, der kan ordnes med en pille eller noget creme. Så måske er det min krop, der taler til mig. Men hvad siger den? Den må lære at formulere sig lidt klarere, hvis den vil have mig til at høre efter.

Tænker jævnligt over følgende (indbildte?) dilemma: Kan man dyrke for meget casual sex? Hvis man holder den værste sult stangen ved at knalde lidt hist og pist eller bare med en fast bolleven, mister kærestepakken så ikke sin tiltrækningsskraft? Hvis man nu ikke har haft sex i laaaang tid, er det så mere sandsynligt, at man bliver forelsket i og betaget af den person, man så endelig har sex med? Og er der kønsforskelle her? Eller skal man se tilfældig sex som det, der redder en fra at hoppe hovedkulds ind i håbløse forhold, fordi hudsulten har drevet en udover fornuftens rand..?

Tænker også over noget andet, som slår mig, efter jeg så småt har bevæget mig ind i blogosfæren igen: Er det bare mig, eller er der ikke et uforholdmæssigt stort antal blogs, som er skrevet af kvinder, der i et eller andet omfang lever i et s/m-agtigt forhold? Hvor Manden staves med stort og hedder Herren. Hvor Kvinden forløses i de snærende bånd. Hvor moderat fysisk pres er en gave. Hvor Underkastelse er lig med Kærlighed? Hvor Straf er Belønning, og opgaver dagens orden?

Min tanke er denne: Hvis man kan holde en kvinde i en tilstand af permanent liderlighed, i eet langt lystent sus på vej op mod orgasmens tinde, hvis man kan holde hende fra at fortabe sig i sin egen dunkle forvirring, og hvis man kan kontrollere hendes enorme behov for kontrol, så er kampen vundet. Du mind fucker hende. Så er Hun din. Og da meget s/m rækker ud over øjeblikket og midlertidigt begær, er der rigigt meget mindfuckeri der.

Jeg ved ikke, om det omvendte også findes. Sikkert, men bare ikke i samme grad – måske fordi mænds fornuft vender tilbage, når vi er kommet.