Erotikbloggen: Den sidste legeplads

Vi træder ind i rummet hver for sig. Og vi går ud af det hver for sig. Men mens vi er i rummet, er vi to blevet til een, blevet til tusind. Sex er den sidste legeplads, det sidste frirum. Der hvor tiden strækker sig og trækker sig, som barndommens endeløse eftermiddage, fortabt i legens muligheder.

Istedet for at spille fodbold, hvor vi med egenspeak agerede Cruyff, Keegan, Rensenbrink, leger vi med andre roller, performer skjulte sider af os selv. Og vi leger forskelligt alt efter legekammerat og humør.

Et par tilbageblik på leg 2008:

RP drømmer om dominans og det totale kontoltab, som det kontrolmenneske hun er. Hun vil presses hårdt, til sin grænse, for at endelig overgive sig, give sig hen.  Jeg kan finde det i mig selv, jeg leger ikke, at jeg er en anden, end den jeg er. Jeg leger: ergo er jeg.

Hvis hun skal undvære noget af følgende: Analsex, oralsex, dominas og en god karry, fravælger hun oralsex. Og hvis hun skal vælge mellem sin buttplug, sin dildo, lækkert undertøj og mad fra grillen (som den i haven, ikke den på hjørnet), vil hun grådkvalt sende sin dildo på pension.

KL drømmer om intimitet og det fuldstændige nærvær. Hun mærker sin krop, hviler i sin krop, i sin mave. Hun sanser den, hun ER sine sanser. Når hun er liderlig nok, får alt en dirrende, afventede erotisk tone. Hun flyder i det sitrende rum mellem blufærdighed og skam, grænseløshed og den totale sammensmeltning. Jeg finder det i mig selv, der er jeg mig selv – også. 

B er genert. Og når vi træder ind i vores rum, kan hun tro, hun ikke er det. Hun siger, at hun i vores rum slapper af og lader være med at skamme sig over sig selv, sin krop og sine lyster. Hun er stor. Og jeg opdager den del mig, hvor stort og frodigt er liderligt og fellinisk urkvindeligt.

Jeg leger: Ergo er jeg.