Erotikbloggen: Den første date igen-igen

Del artiklen

To år på datingscenen, og jeg kan stadig få nerver på før den første date.

Jeg ved, at en fx musiker bruger den indtilbrækstadiet nervøse følelse op til et job til at geare sig selv op til at være fremme på beatet og præcis. Men hvis han ikke får kanaliseret den nervøse energi ordentligt eller bare er for mærket, kommer han til at ligge for langt fremme på beatet eller for stift på beatet, så det ikke swinger en meter.

Således også for en dater. Der skal nerver til. Men ikke så mange, så jeg hellere vil sidde på toilettet eller så jeg med susen for ørerne svamler usammenhængende flosker af mig, mens mine øjne flakker mellem den langt kønnere bartender, min mobil og de negle, jeg har glemt at klippe.  

 Det sker heldigvis sjældent efterhånden. Jeg har været på en del dates, få har været pinlige (så vidt jeg ved), de fleste hyggelige, og et par stykker så vellykkede, at en anden date kom på tale.

Jeg har endda været datens datingdebut et par gange, så hendes nerver, forventninger og frygt har oversteget mine egne. Der har jeg så næsten alfaderligt delt ud af datingråd. Som i kort form er:

Hovedreglen: Drop de lange skriverier, aftal at mødes efter et par mails – og ikke noget med at skyde det til næste uge, fordi ‘jeg har ikke lige tid- man kan altid tage en time ud af kalenderen. Jeg har haft en del aftaler sat i stand til den efterfølgende uge, og så går der nogle dage, hvorpå hun afslyser, fordi hun ikke kan overskue det eller har fundet en anden hun skriver mned et noget. Desuden kan man opbygge for mange forventinger, hvis man skriver for langt – og så bliver skuffelsen desto større, når mødet ikke spiller. Det er spild af tid.

(For nylig blev jeg ‘winked’ på facebook, hvor der kun er billede og måske oplysning om alder. Dating til benet. Et par dage fik jeg lokket hende ud af tømmermændssengen og ud på en gåtur i regnvejr og gummitstøvler – og det gik fortrinligt)

Lav altid en kort 1. date, der er lukket i begge ender – og gør gerne noget aktivt, gå for eksempel en tur om x antal søer. Aftal på forhånd datens længde eller forløb. En time er rigeligt at se hinanden an i. Det kan blive akavet, hvis den ene tror, at I skal tale flere timer, og den anden allerede efter fem minutter har besluttet sig for, at I aldrig skal ses igen.

Ingen middag på 1. date – det er for tungt og for langvarigt (jeg gjorde det selv de første fem-seks dates, indtil jeg forstod, at det ikke spiller). Hvis der skal mad i daten, så lav en frokostaftale i arbejdstiden, så det er naturligt at bryde op efter en time.

Med mindre du virkelig fornemmer, at I klikker, så lad være med at spørge om, I skal ses igen på selve daten. Slut af med at aftale, at I skrives ved. Der kan du så give udtryk dine lyster i den retning.

 

 

 

 

 

 


Del artiklen

5 tanker om “Erotikbloggen: Den første date igen-igen

  • 21. august 2008 at 11:04
    Permalink

    Enig – gør noget på daten.
    Min uden sammenligning bedste date, var en squash-date.
    Det var noget andet og super sjovt. Det gav rum til, at grine, råbe og være hånlig. På en helt naturlig og ubesværet måde.

    Middags-dates er heller ikke mig. Det er så super formelt og hvis der ikke rigtig er hul igennem… så er det en lang proces. Når det er sagt, så har jeg faktisk engang være på en virkelig god sushi-date.

    Så ingen regler uden undtagelser – heller ikke når det kommer til at date.

    Svar
  • 20. august 2008 at 18:35
    Permalink

    Vores dating”råd”, er i hvert fald ikke ens 😉 Men sjov læsning.. Tak for det 🙂

    Svar
  • 20. august 2008 at 13:24
    Permalink

    -men hvis man klikker, så er intenst blik, der borer sig helt ind i hjernestammen, imens han spørger : “Hey, hvornår ser jeg dig igen?” ikke af vejen.

    Svar
  • 20. august 2008 at 11:43
    Permalink

    Var den en første date, hvor i endt med gensidig voldtægt?

    Svar
  • 20. august 2008 at 11:17
    Permalink

    okey, den med mad den er ikke god. fik en date med den eneste frækkert. efter maden nærmest voldtog vi hinanden.
    og det der ord: alfaderlig, er kun frækt når man er i hinandens 😉
    learning by doing

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.