Erotikbloggen: De små ting/de store røve
Det er de små ting, der afgør, hvilken vej man ender med at gå ned ad. Eller i dette tilfælde, en stor ting.
Hendes røv er fellinisk stor og rund, hvilket fremhæves af hendes smalle talje og de stramme sorte jeans. Hun stiller sig helt op ad mig i baren. Herfra burde det være enkelt: en vittig bemærkning, to drinks, tre danse, fire dybe kys og en evighed fortabt i de der mægtige balder.
Jeg flatliner, min hjerne søger fortvivlet efter noget at sige, ikke nødvendigvis noget begavet eller vittigt, bare et eller andet, og hendes brune øjne flakker så tåget under de usædvanligt markerede øjenbryn, og da jeg endelig, desperat, får begyndt på en sjov fortælling, forsvinder hun bare med et: jeg skal lige…
Hun har fire børn med den samme eksmand – efter kunstig befrugting med anden mands sæd. Og der er et eller andet galt med hende. Et twist, en skævhed, en rastløshed. Og det – sammen med den der bombastiske bagdel – er jo voldsomt tiltrækkende på mig.
Jeg kan ikke fastholde hendes blik. Mit flakker forstyrret. Der er en slags minuskontakt. Eller er vi netop bare ikke i stand til at magte den gensidige attraktion?
Senere falder bylivets flydende konversation mig let, da jeg uden problemer og helt uden bagtanker pingpong’er med en psykolog. Så let at jeg tænker, ‘orker jeg at gå i seng med hende?’
Jeg cykler tidligt hjem med uforrettet sag, for jeg skal ud og give den gas dagen efter. Det sker ikke: der var ingen, der kunne lege. Og nu sidder jeg her og bare ved med mig selv/bilder mig selv ind, at den her weekend havde set fuldstændig anderledes ud, hvis jeg i det mindste bare havde fået hendes nummer. Så havde jeg haft troen på og overskuddet til at fyre den auf. Så havde der været hul igennem til verden derude. Så havde jeg troet på maj og de lyse nætters håb.
Der er 14 dage til næste friweekend.