Erotikbloggen: Dating revisited
Det måtte jo ske. Nu har jeg været mere eller mindre fast bruger af to meget forskellige datingsites gennem de seneste to år. I perioder har jeg været heavy user. Andre gange gange slet ikke plugget ind. (okay så, jeg har nok mest været hooked up). Jeg har fundet mig en god profiltekst uden for meget bull, tilpas med kant og humor, som lokker nogle af de rigtige ind. (Det pudsige er, at teksten fungerer godt på det ene site, men slet ikke på det andet). Lige nu kører jeg uden billede, men når og hvis jeg finder/får et billede af mig selv, hvor jeg ikke ligner et fjols, kommer det nok også på.
Jeg har været på mellem 50 og 100 dates, tror jeg. But who’s counting. Jeg har måske haft lyst til at dyrke sex med 10-20 procent. Kun få af dem har ført til en anden date. Endnu færre til udveksling af kropsvæsker. Har ved siden af dem været på måske fem analoge dates. Jeg har endnu til gode at score i byen. Jeg har taget mig selv i at savne netdating og muligheden for et sende en hurtig mail uden ansigtstab, når jeg har stået genert og fordrukken ude i byen og forsøgt at samle mod til at arbejde mig hen mod et potentielt offer. Er jeg så addicted til mit daglige datingfix. Ja, i perioder giver det et lille bitte rush, når der ligger mails. Især hvis de er fra kvinder, der selv har henvendt sig.
Og hvad var det så, der måtte ske? Jo, hende jeg var på min aller første date med (se længere nede i teksten, hvor jeg har indlagt mit gamle indlæg om det), er jeg stødt ind i igen. På et andet site, igen uden billede begge to, og med andre tekster. Alligevel var der visse ord, visse hints, der mindede mig om noget. Og da vi udvekslede billede, var der jo så ingen tvivl.
Ugen før det var der en anden genganger, som jeg var på date med sidste jul. Et godt møde i øvrigt. Og vi prøver så lige en gang til.
(fra den gamle blog:
Jeg er ikke jomfru længere. Jeg har været på Min Første Net-date – der oven i købet var en blind date.
Kvinden, lad os kalde hende C, havde ikke sendt noget billede og havde intet på sin profil (hvor hun i øvrigt søgte en beleven mand). Så jeg stod foran et potentielt skrækscenarie, hvor jeg kunne havde mødt Uhyret fra den Sorte Lagunes mor.
Det gjorde jeg ikke.
Vi mødtes foran en tapas-restaurant i indre by. Og daten gik bedre, end maden smagte. C var både sød sjov og charmerende – og let at tale med.
Der var kun få pinlige momenter (eller så opdagede jeg dem bare ikke); bortset fra, at jeg bøvsede højlydt før maden, at jeg talte alt for meget om min psykolog, sagde av for satan, hver gang jeg rykkede på stolen, fordi min ene testikel var øm og hævet (don’t even ask)… Men sceancen tog 3 1/2 time, så det ku ha meget værre.
Skal jeg se hende igen? Tja, jeg fik et knus udenfor restauranten, og så forsvandt vi i hver sin retning.