Erotikbloggen: Circle of Sick/biveje
En lille uge med ondt i halsen, hovedet, øret – toppet med feber. En circle of Sick, som begyndte med udefinerbar kløen over det meste af kroppen, afløst af et herpesanfald, og som nu forhåbentligt er afsluttet. Klarer ikke fjerde del. Sygdom sucks.
Hvis man var holistisk indstillet, kunne man sikkert spinde en ende over, at mine energier ikke flyder rigtigt. Man kunne også bare sige, at det er et lortevejr, solen leger skjul, og alle går rundt og kaster lede vira efter hinanden: det ikke et spørgsmål om, hvorvidt man bliver nedlagt eller ej, kun om hvilke sataner der får ram på en.
Bakterier kan være gode og dårlige for dig – virus er altid noget pis. Viris er rendyrket ondskab. Helt uden mening og formildende sider. Virus er, hvor lægen og videnskaben giver op: Vi kan godt se, du er syg. Men vi kan ikke gøre noget. Nu er det op til Gud (i gamle dage) eller dig selv (holisterne) at kæmpe mod ondskaben. Verden går ikke under med et brag, men med et virusnys.
MEN.NU. SKAL.DER.ANDRE.ÆRTER.I.SALATEN.
Mandag er 1. marts, og marts er sidste vintermåned og første forårsmåned. Det kan kun gå fremad nu. It’s always darkest before dawn og alt det der. Vi kan vægre os ved at svælge i klicheerne. Men de er ikke blevet klicheer for ingenting. En gammel veninde har været i gennem den onde skilsmisse, som først nu har fundet sin foreløbige afslutning (mon skilsmisser nogensinde bliver helt færdige – jeg tror, de er kærlighedens version af den mest infame virus: Man kan overleve dem, men de vil altid være i dit blod). Og hun har i perioden efter lidt af alskens nedrige sygdomme. Det interessante er, at hun midt i mørket har fundet mere ro. Hun kaster ikke sin kusse i grams længere (ikke at der er noget galt i det, bevares, med mindre det er lidt tvangsmæssigt). Hun kører ikke i hyperdrive. Hun skal nok finde hjem. Selv om det går langsommere og turen længere end først antaget.
Der er ingen smutveje. Kun biveje. Og nu lige nu vælger jeg at lege, at jeg selv kan vælge den vej, der leder mod forår, fisse og fæææææst. (altså med mindre der lige venter en fjerde sygdom i Circle of Sick – hvilket der jo alt andet lige hører sig til i en cyklus…)
Det er ikke målet, der er målet, men processen …
Sagde Brainie, der ikke tør se målet for bare fodboldmænd, eller noget ….
nope – men kan håbe på, at ideen om at vejen og ikke målet, er selve ideen med det hele
Jahh – men man bevæger vel heller ikke sig på vej, uden have et mål for øje, om det så er diffust og mere drøm end håb og derfor virker målløst?
Ellers ville man vel være at betragte som statisk ståer?
Så det da bedre begiuve sig afsted, selv om det virker målløst.
ha! det er jo ikke for ingenting, at jeg blevet kaldt Vandringsmanden, da jeg var lidt yngre. Der er lang vej hjem…
Så må jeg hellere omformulere 😉
Har vandringsmanden så fundet vejen?
LilleQ
Så kan jeg ikke lade være med at spørge, har TJ fundet hjem?.. han virkede lidt hjemløs tidligere
LilleQ
hjem er hvor roen indfinder sig – som når man slukker for en emhætte og først der rigtig opdager, hvor meget den larmede…
Ja… hvor er hjem ? Det gad jeg også godt vide ?
Tror du at din veninde er enig i, at hun nok skal finde hjem – som du så smukt kalder det ?
God bedring TJ!
Ang. veninden … Hvordan finder man hjem? Hvad er hjem?
Det ville jeg godt vide …