Erotikbloggen: Angsten for det åbne rum

Del artiklen

It’s just another brick in the wall.

Hun var nok det nærmeste, jeg har været på et spejl. Stor lidenskab for depressionslitteratur og analsex (gad vide om det hænger sammen?), grundlæggende melankolsk og ensom. Og min mester og faktisk overmand udi den postmoderne disciplin: Compartmentalization.

Hendes angst for de åbne rum blev matchet af en livfilosofi, der forklarede, ja, fordrede et liv og en verden levet i små afgrænsede rum uden gennemtræk. Jo mere tjeck hun havde på sine compartments, desto mere kontrol fik hun – og, det her er min tolkning, jo mere ensom.

Hun var gift, da vi havde et forhold. Hun mente, at de to rum godt kunne eksistere parallelt, uden at de skvulpede ind i hinanden og skabte uro. Men selv samme uro var hendes eneste faste ledsager, som den er skyggen i mit. Uro er bagsiden af kontrollen. For den totale kontrol får vi ikke. Vi byggede begge mure op som bolværk mod kaos og svigt. Men det er samme mur, der holder os inde.

‘Du levde av dikt och dog av demoner
Och dränkte din oro i drömmar och rom’

Om hun nogensinde turdet drømme om the wide open spaces, eller om hun stadig går rundt med eyes wide shot, ved jeg ikke. Men jeg ved, at vi kunne have revet hele huse ned, foldet drømmens faner ud. Og jeg ved, vi istedet lagde endnu en sten i muren.

Jeg så alt dette, fordi jeg så mig selv i hende. Hun så det i mig.

 

 


Del artiklen

15 tanker om “Erotikbloggen: Angsten for det åbne rum

  • 9. oktober 2008 at 13:47
    Permalink

    peter – hehe. ja nu og da er en pik bare en pik og en bundet kvinde bare en bundet kvinde.

    og ja, sex er er et billigt og letkøbt område. heldigivs;-)

    Svar
  • 9. oktober 2008 at 12:26
    Permalink

    Nyder nu selv at hjælpe en kvinde med at udforske de LUKKEDE rum…. klaustrofobiske tendenser kan være en helt utrolig “energizer”.

    P.

    (og nej, jeg er ikke metaforisk her!)

    Svar
  • 9. oktober 2008 at 12:25
    Permalink

    Dine litterære kvaliteter er i DEN grad blevet bærende for din blog nu om dage, 2JKs. Kudos…

    Så skidt med, at du snyder ved at tage det tematisk mest taknemmelige stofområde… 😉

    P.

    Svar
  • 9. oktober 2008 at 11:55
    Permalink

    Jeg ved, at jeg snart risikerer at få prædikatet fedterøv hæftet på mig, men jeg er vild med de overvejelser du gør og har gjort dig. Din åbne, hudløse og ærlige tilgang til sex og forhold, virker befriende, tillokkende og besnærende. Bliv ved med at skrive, jeg er hooked.

    Svar
  • 8. oktober 2008 at 16:42
    Permalink

    10 tagkatten – takker ydmygst for tilliden. faktisk er det nok dette indlægs tema den bog i så fald vil handle om.

    Svar
  • 8. oktober 2008 at 12:01
    Permalink

    Skriv en bog – DU!!!! KAN!!!!!

    Svar
  • 8. oktober 2008 at 11:57
    Permalink

    LilleMy

    Lige min pointe ..!!

    Ikke nødvendigvis hvergang …. men det er sgu vigtigt at turde … sætte hele flåden ind – tænk på alle dem der aldrig ser på alt det man går og gemmer på.

    Butch

    Svar
  • 8. oktober 2008 at 11:48
    Permalink

    Heh he fed detalje (Pink Floyd) “another brick in the wall”
    – det er ikke mange mennesker der værdsætter den slags musik mere…

    Svar
  • 8. oktober 2008 at 11:09
    Permalink

    Jeg vil da hellere mødes af hele flåden… end af en flakkende robåd… Altså nogle gange 🙂

    Svar
  • 7. oktober 2008 at 8:53
    Permalink

    5 butch . joja, bumbum, det er jo ikke lige min stil at kaste hele flåden i søen og sende den i een retning…

    Svar
  • 6. oktober 2008 at 14:30
    Permalink

    Venter spændt på det indlæg hvor du sætter alt på et brædt for at opnå det du vil !! det der gør dig glad, det der giver dig god energi.

    Drop alle jordbundsprøverne og grav dybt.

    KOM nu TJ — hvad er det værste der kan ske !!!

    Butch

    Svar
  • 6. oktober 2008 at 14:10
    Permalink

    deprim er mit mellemnavn;-)

    Svar
  • 6. oktober 2008 at 13:18
    Permalink

    TwoJakes – deprimerende !! Aldrig 😉

    Svar
  • 6. oktober 2008 at 12:44
    Permalink

    Deprimerende, men smukt skrevet.

    Ønsker du virkelig den fulde kontrol eller vil du låne en hammer og sten for sten nedbryde muren?

    LilleQ

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.