Erotikbloggen: Angst og kålpølser

Del artiklen

Hvis jeg tænker mig selv som hudløs, bogstaveligt talt, flyder sig ud jeg ud i eet angstfyldt sort nu, og jeg forstår alt for pludseligt, alt for virkeligt, hvordan den virkeligt sindssyge mærker verden. Det ville muligvis kunne være en stærk religiøs oplevelse, hvis jeg var stærk nok til at gå ind i den. Det er jeg ikke. Jeg samler mine gopleeksitstens op omkring mig, tænker på min datter og gribes af kvalmende sorg, for hende, for hendes mor. For mig. På tv viser skal moderen dø, og jeg græder midt i maden denne råkolde sommeraften. Og tager en ny bid grillet kålpølse. Kan kålpølser lindre selvmedlidenhen, smerten? Skal jeg stoppe kålpølser i angstens huller? Og er der ikke noget med japanerne spiser vandmænd: Ingefærfritteret gople med grillet kålpølse og chilisalsa. Er det for sent at blive kok, med egen gryde- og tvserie og et hav af smaskvåde groupiestarletter i mit kølvand?

I stedet pakker jeg mine cykeltasker med piller og badebukser. Det har bare at blive godt vejr. Jeg har jo faktisk alt. Hus, job og et rimeligt helbred, rent fysisk. Jeg kan endda få fisse, hvis spørger pænt. Jeg har en datter, jeg elsker til langt over kvalmegrænsen. Jeg har en eks, som giver uro ved at foreslå et par dage sammen alle tre i det sommerhus, hvor alting begyndte og derfor også sluttede. Jeg har en ven, der har større problemer end jeg, og som jeg kan drikke sommerdrinks med, så jeg næste dag næste dag er lammet af liderlige, grovsultne tømmermænd. Tilgengæld vækker de bagefter angsten, der blot har sovet en urolig rævesøvn i den lyse sommernætter, som jo alligevel aldrig holder, hvad de lover. Jeg har en veninde med større problemer end jeg. Og dem skal man som bekendt være varsomme med. Hun er så afvigende, at hun ikke er bange for mine afvigelser. Jeg har en lundellsamling, som jeg kan ligge i forsterstilling til, og jeg har en cd med sinatra og basie, som sparker så meget røv, at den burde fylde ethvert dansegulv hvor som helst, og jeg har forstået, at hvad du gør for at overleve, kan slå hvad du elsker ihjel.

Dagen er aftaget med 25 minutter.


Del artiklen

9 tanker om “Erotikbloggen: Angst og kålpølser

  • 23. juli 2009 at 16:39
    Permalink

    TJ
    Mørket skal man hverken kimse af, eller forlyste sig med (hvis man da ikke formår, at lege med det, som i BDSM).

    Mørket har en funktion. Dét påpeger på sin egen forunderlige facon ting, der bør tages op. Drejses rundt og rundt og rundt. Kikkes på i alle dets kanter og skarpheder. Dans på spiraler.

    Forunderlig dans…

    Freja

    Ps. det var dog utroligt så mange besøgende du må have, for konsekvensen af at ytre sig herinde, er et markant boom i besøgende der kommer fra dig… 😉 Men det kan jo være at denne kommentar kaster knapt så mange af sig, som da jeg ytrede mig om erotisk dominans 😉

    Svar
  • 23. juli 2009 at 14:43
    Permalink

    jeps, jeg ved det går over. og det gjorde det jo også efter et par dage.

    Svar
  • 21. juli 2009 at 21:48
    Permalink

    Vil du høre en hemmelighed?

    Virkeligheden er, at vi alle inderst inde er temmelige kiksede… selv kaldte jeg mig småneurotisk på den søde måde, gennem ufatteligt mange år, hvor jeg var lidt utilpas med min egen følsomhed, og sensitivitet, der kan afstedkomme at jeg overvældes ganske hørligt af alskens, til tider ubelejlige, følelser. Og mit ansigt er sådan skabt, at det ikke er til visse former for kortspil (sorry, men hvis jeg skriver ordet p…., så dømmer den mit ndlæg som spam), men kan læses ganske tydeligt og stærkt.

    Min følsomheds bivirkning er en følsomhed, en sensitiv fornemmelse af andres følelsessfære, og derigennem har jeg lært at se verdens indre kiksethed, fremfor blot at fokusere på udslagene i mine egne emotionelle have. Bølger kaster mig hid og did, men fordi jeg har lært at en båd kun klarer sig, når den overgiver sig til strømmen, så er mit sind i dag så foranderligt, at det der tidligere ville have medført storme, idag blot er krusninger i et smukt sind…

    Jeg kender mine reaktioner, fra forladthed, angst, sorg, liderlighed, glæde, begejstring… men ved de blot er et øjebliksbillede, og at næste nu vil være noget andet – hvis jeg vel og mærke tør lade mig selv mærke…

    Modeordet i dag er at tænke positivt: Uh, Frk Hansen det skal de ikke være ked af, dén vokser ud igen… Pis… Kodeordet er at turde mærke hele pakken, fra desperation, til vrede/destruktivitet, kærlighed, omklamren, lyst osv… at alle følelser er ligeværdige, og at der ikke findes en dikotomi mellem gode og dårlige tilstande, men derimod nødvendige forudsætninger…

    Så jeg vil ikke trøste dig, det er blot ynk, og uværdigt. blot påpege Freuds ord om, at frustratione er menneskets største drivkraft…

    Forunderlig rejse

    Freja

    Svar
  • 21. juli 2009 at 10:50
    Permalink

    Sådan er dagene tit – også her i den stol, hvor jeg sidder…

    Svar
  • 13. juli 2009 at 21:10
    Permalink

    virtuelle kram er knap så varmende som den ægte vare, men tak som byder:-)

    Svar
  • 12. juli 2009 at 15:45
    Permalink

    Aj …

    Måske skulle jeg bare sende et kram!
    Tror det er det du trænger mest til … ja, eller .. heh ..

    Svar
  • 12. juli 2009 at 13:05
    Permalink

    BrainOnFire

    Der er altid placeboeffekten… og den har sin smertelindrende berettigelse

    Svar
  • 12. juli 2009 at 11:42
    Permalink

    At andre har det dårligere end én selv …
    – hjælper ikke en pind!

    Du kom ud af døren, lullede dig ikke ind i angsten!

    Måske skulle du sige Ja tak, til de tre dage i sommerhus, hvad har du af miste?

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.