Præmatur ejakulation eller impotens?
Grib livet om dets nosser – på trods af for tidlig sædafgang eller impotens:
Så ligger man der. Som man har redt, så at sige. Og tænker popbuddhistisk at det er med erektioner som med kærligheden og lykken: Man finder den først, når man opgiver jagten på den.
(Eller i Østkysthustlers version: ‘så længe jeg er håbløs, så er der håb endnu’. Som igen er en versionering af Kris Kristoffersons ‘Freedom’s just another word for nothing left to lose’. Der er i familie med ‘It’s always darkest before dawn’ og ulf lundells: Du måste igenom vintern om du vill se sommaren igen. Og Tom Waits’ ‘I never felt my heartstrings, ’till I nearly went insane’. Eller i Twojakes’ mere profane: Man skal rulle sig i sølet for at blive renset. Sådan kommer man fra Buddha til Twojakes i fem skridt – og får mænget sig med rockkoryfæer i tilgift.)
Med kvinder jeg ikke kender, hvor min præstationsangst er påfaldende, har jeg med noget svingende, sporadisk held bevidst trukket vejret hurtigt og overfaldisk, mens jeg har pumpet med diverse knibemuskler, for at presse mere liv i den halvfede.
Resultat på en god dag: Tålelig, brugbar erektion.
Resultat på en dårlig dag: Hyperventilation og prikkende fingre – og en tålelig, brugbar erektion. Som, fordi den og ophidselsen er bliver forceret frem, truer med at kamme over for hurtigt i en hektisk udløsning. Og hvad er værst: Præmatur ejakulation eller impotens?
Men det er jo ikke hele historien. Jeg har også succesoplevelser. Op til flere på hinanden følgende. Det er det, man kalder et flow. For uden jeg har tænkt over det, har jeg i andre situationer åndet dybt, ned i maven, ned i nosserne, ja, ned i røven, for der at finde noget, der kunne fortolkes som ro, varme, nærvær.
Målet: Det totale nærvær.
Middel: What ever makes you tick (for nogle: smæk, urintvang og nåletortur, pisk og lussinger, faldskærmsudspring. For andre: kys, kram og fælles morgenmad og den der lørdagstur i Silvan.
Metoden: Grib livet om dets nosser. Hver dag.
Da jeg var yngre og væsentligt mere behåret, var det mere reglen end undtagelsen, at jeg ikke kunne få den op. Det var værst, når jeg kneppede ved siden af. Hvilket jeg jo så rent teknisk ikke gjorde. Hm. Den lader vi stå en øjeblik (fnis).
Her kan skyld og manglende tryghed have spillet ind.
Andre gange var det tanken om – indbildt eller ej – at jeg stod overfor en teknisk overlegen, erotisk erfaren man eater, som kunne æde mig til morgenmad og hånligt spytte mig ud, hvis jeg ikke leverede varen, som jeg troede den skulle leveres. Altså klassisk præstationsangst. F
Efterhånden har jeg lært mig selv et trick, der virker godt. I god tid fortæller jeg simpelthen den nye dulle, at jeg ikke kan få den op første gang – så vi skal slet ikke have sex.
Så har vi forventningsafstemt. Jeg kun kan overraske positivt. Hvilket jeg så kan gøre – til alles store overraskelse og glæde.
Det er klart lettest at formulere, når man har mødtes et par gange først. Det er måske lidt mere tricky i taxaen på vej hjem med sit one night stand.
Men det må man gøre – et eller sted handler det om at være så ærligt som mulig, for det giver faktisk større råderum.
After all, I’m an asshole. After all, yes, I’ve got to. I’ve got to! som Belmondo, så machofransk man kan være, åbner med i Goddards spændstige Åndeløs. Og siger dermed noget om at finde sin egen vej, koste hvad det vil. Men den slags er jo angstprovokerende, så derfor siger han senere: I told you being afraid is the worst sin there is.
Og det er jo det præstationangst handler om: Angst for at ikke slå til.
Og på den måde kom vi fra penisforstyrrelser til eksistentielle franske nybølgefim og tilbage igen i et kludret indlæg, hvis mening fortaber sig i blogbestyrerens søvnhungrende hjerne.
Freja – takker for tilliden – og det var svar nok…
TJ: hvis jeg ikke var i et forhold, så gjorde jeg formentligt mere end det. For jeg har en gammel og vedvarende facination af mænd, med den reflektionsgerad som du tydeligevis besidder. Jeg er mig bevidst om at papir er taknemmeligt, og at en samtale ikke altid indeholder samme kompleksitet, og derfor elsker jeg det skrevne ord, for det siger meget om mandens dybde.
Og husk jeg giver kun komplimenter, hvis de er berettigede, for jeg har intet jeg skal opnå…
Håber det var svar nok…
Freja
Freja: Det må du meget gerne undersøge…
TJ: er det et retorisk spørgsmål, eller noget du rent faktisk gerne vil vide… for så skal jeg da gerne undersøge det…
Freja
sig mig, freja, flirter du? og må du det?
TJ: og der præsterer du så eminent… rødme rødme, altså den del af dit orale virke, jeg har været i nærheden af… 😉
Freja
hehe – det er min præstationsangst, som har givet mig mine orale færdigheder;-)
Den bedste sex i mit liv har ubetinget været med usikre præstationsangste mænd. For det har givet rødmen, latter, og en langsommelighed sammen, der har gjort at jeg har kunnet følge med. Jeg er ikke en af de slags kvinder der får tre orgasmer ved penetration. For mig handler det om overgivelse. Fuldstændig. Og dén slags tager tid. Så jeg ynder mænd, der har brug for tid til at folde sig ud i deres liderlighed, for så får jeg selv samme rum til at træde ind i lysten, mellem os.
Såmænd
Freja
tjahh der er vel ikke andet at gøre “Than grab the balls” og smut inder dynen, træk vejret helt ned til du mærker lungespidserne i the balls, hold vejret.. og pust først ud når bevidsløsheden rammer.. så jeg sikker på det lindre den søvnhungrende blogbestyrer 😉
eller noget
LilleQ