Erotikbloggen: Ambivalens vs Analsex

Du kan angribe din angst full frontal, og du kan lukke øjnene og lade som ingenting. Du kan erkende grænserne omkring dig, og du kan sprænge rammerne i dit sind.

Du kan mærke tiden glide væk, mens dine tænder falder ud og dit hår falder af, og du kan smage tabets bitre sødme i fraværet af forår, og du kan satse stenhårdt på fravalget, og du kan lande blødt i den fugtige skov af hendes udfoldede hår.

Du kan stirre dig blind på selv i spejlet hver dag, uden der sker en shait, og du kan pludselig se nye og dybere rynker, når du blinker et sekund. Du kan se din datter vokse for hver deleuge, hun er væk, og du kan nyde stilheden i dine friuger, og du kan se dig selv i et flash forward, ti år ældre og ikke en dag klogere, foran samme skærm, på samme stol i ensomhedens fæstning i forstæderne.

Du kan fortabe dig i drømme om svedig og beskidt analsex, hvor afstanden mellem dig og mig synes overvundet, uden ambivalens, og du kan synes, at sex, analt eller ej, er overvurderet og omsont.

Du kan blive så vant til smagen af dine egne speltboller, at andre virker fade og flade, og du kan registrere hendes udstrakte hånd, og du kan se skuffelsen i hendes øjne, når du lader den hænge.

Du kan vandre så længe, at du ikke længere kan se forskel på livsløgn og længsel, lykke og liderlighed, og du kan sidde så fast i fortællingen om dig selv, at du knap ænser, når andre chrasher mod din mur.

Og du kan tro, du ved alt, og du kan vide, at du ingenting ved, og du kan tro, du ejer alt omkring dig, og du kan vide, at du ingenting har, når regnestykket gøres op.  Du kan håbe på det bedste. Du ved blot ikke, hvad det bedste er.