Erotikbloggen: Afstand som bindemiddel/umulig kærlighed

Del artiklen

Ulf Lundell – Rialto Lyrics

Jag såg dej i vimlet idag

I varuhusvärmen idag

Din kappa var blå

och din schal dolde ögon som log

Jag stod där förälskad igen

Förlorad förförd igen

Som ett nyfiket barn

på jakt efter ett mysterium som dog

Men den vuxne man som jag bor i

tog sitt förnuft till fånga och gick

Men ångrade sej sen

och stod där med sin flackande blick

 

Hun var 22 år og havde en dansers stolte holdning. En vackar stockholmstjej på besøg hos sin skånske overklassefamilie.

Jeg var en arbejdsløs drivert, der levede på drukromantiske historier af tom waits og bukowski, blåt betaget af den svenske rockpoet lundell, i en tid og en tilstand, hvor melankolien blev dyrket som en smertefuld nydelse., som at kradse i et sår.

 

Vi mødtes den der sommer, faldt i snak i havnen, hvor vi havde kredset om hinanden en dag eller to. Vi drak vin i myggenatten, talte højstemt og lavmælt om musik og litteratur, spejlede os. Heavy petting i lillstugan bagefter, vår var hun, med en røv som en marmorstatue.

Hun tog hjem næste dag. Og så gik det for alvor i gang. Vi skrev breve, fulde af teen spleen, sigende citater, højtidelighed og længsler. Vi blev forelskede i hinanden gennem disse breve. Og da min kæreste tog i kibbutz i et halvt år, rejse jeg til Stockholm dagen efter.

 

Det blev et langt akavet møde. Ingen virkelighed kunne bære disse flagrende drømme. Sex blev hæmmet, låst, utilfredsstillende, og jeg opdagede, at jeg savnede min kæreste. Og hun skulle på arbejde, og jeg forsøgte at købe vin på Systemet, men blev nægtet, fordi jeg ikke havde ID udover sygesikring og dankort, og efterhånden antog mit mytologiske Stockholm mere karakter af noget fjendtligt, fjernt og koldt.

 

Jeg husker ikke præcist omstændighederne, men jeg føler det, som om jeg tog toget hjem et par dage før tid, uden at fortælle hende det først. Måske talte vi om det aftenen inden, efter endnu et kvaklet samleje. Måske skred jeg bare og ringede fra stationen. 

 

Mange år senere forsøgte vi et enkelt fordukkent, myggebestukket samleje i en skånsk sommernat, som jeg tidligere har beskrevet på den gamle blog. Nu bor hun i USA med børn og mand. 

 

Et par årtier senere møder jeg en kvinde. Denne gang er hun gift, og jeg er single. Min verden og virkelighed en anden end dengang. Men visse ting, som jeg næsten havde glemt, simrer i mit sind. Vi taler os hurtigt forbi overflade og ligegyldigheder. Vi taler om sindets veje og vildveje, om de veje, som vi må gå alene, om paradokser og dilemmaer, og hun er crazyvild og uregerlig, og vores sms’er bliver både dybe og frække, og efter et enkelt halvkikset knald forstår vi begge to, at vi er blevet sms-forelskede, og jeg husker min brevforelskelse fra min ungdom, og ikke på trods af, men på grund af hendes status som holden kvinde vokser fascinationen, og den umulige kærlighed lever højt på netop det umulige, og hun hverken kan eller skal vælge mellem mig og manden efter to ugers sms. Men det skal hun alligevel, og hun vælger selvfølgelig sin mand, og jeg er forstående, trækker mig, selvom jeg i overmodige, hyperromantiske stunder leger med tanken om stormkur og udlandsrejser. Men den vuxne man som jeg bor i…

 

Og i denne sommer, som netop er slut, uden det festfyrverkeri, som foråret lovede, var jeg lige ved at lave stuntet igen. En anden vackar stockholmstjej på besøg i Skåne mødte jeg en enkelt aften på en bar. Jeg bildte mig ind, at der var mere end almindelig godt kontakt, og jeg fik hendes nummer af vores fælles veninde næste dag, og efter en uge var jeg i gang med at bygge en sms-forelskelse op, indtil hun en aften ringede, og vi talte for første gang siden vores korte møde, og hun sagde, at vi ikke skulle have et sms-forhold, for det er for let at bygge sandslotte, og vi var enige, og det var i virkeligheden bare med til at bygge det større, og hun skulle endda til kbh og arbejde hele høsten og det passede godt, indtil afstanden alligevel blev for stor og virkeligheden for virkelig, så hun trak sig langsomt, og det døde med brudte aftaler og en enkelt håbefuldt, men fornærmet sms ’skal vi bare droppe det’, og det kort svar ’ja det siger vi bare.’

 

Sådan er der så meget. Virkeligheden kan ødelægge selv de bedste forelskelser;-)

 

 (og så lige resten af rialto texten:

Jag såg dej i vimlet idag
I varuhusvärmen idag
Din kappa var blå
och din schal dolde ögon som log
Jag stod där förälskad igen
Förlorad förförd igen
Som ett nyfiket barn
på jakt efter ett mysterium som dog
Men den vuxne man som jag bor i
tog sitt förnuft till fånga och gick
Men ångrade sej sen
och stod där med sin flackande blick

Vintern är så hård i år
och själen är full av sår
Men jag vet var vi kan ses
Jag vet var vi kan skriva vår bok

Möt mej på Rialto
i ett ljummet regn
På hotel Danieli
har dom bäddat en säng
Håll det där leendet levande
Det är det bästa du har
Möt mej på Rialto
om du har din längtan kvar

Tågen dom rullar på bron
Klockan i Stadshusets torn
slår tolv och jag står på Slussen
i snöslask och is
På en krog i Gamla Stan
där jag känner mej hemma och van
får jag vin och mat och värme
för ett hyfsat pris
Och om du hör det här
på nån radio nånstans
då vet du vem jag skrev det här till
där nere i valvet
och då vet du också vad det är jag vill

Jag vill se dej på Rialto
i ett ljummet regn
På hotel Danieli
har dom bäddat en säng
Håll det där leendet levande
Det är det bästa du har
Möt mej på Rialto
om du har din längtan kvar

Jag tar tåget i morgon kväll
sen är jag där mellan tolv och ett
Skynda dej
innan vardan har fått fatt mysteriet

Kom och möt mej på Rialto
i ett ljummet regn
På hotel Danieli
har dom bäddat en säng
Håll det där leendet levande
Det är det bästa du har
Möt mej på Rialto
om du har din längtan KVAR

 
 

 

 


Del artiklen

7 tanker om “Erotikbloggen: Afstand som bindemiddel/umulig kærlighed

  • 9. oktober 2008 at 16:25
    Permalink

    Bjørn Eidsvåg er altså norsk, de gamle Ulf Lundell tekster er helt fantastisk billedskabende – han er en ener.

    Svar
  • 29. september 2008 at 17:59
    Permalink

    Hov!
    Glemte at skrive at nu vi er ved det svenske sprog/musik, så prøv at lyt til Mysteriet deg, af Bjørn Eidsvåg 😉

    Svar
  • 29. september 2008 at 17:52
    Permalink

    Afstand kan give savn… som så kan giver større kærlighed… når man så endelig mødes…
    Det behøver ikke altid at ende med… DET SIGER VI BARE… Og slutte med, Der var engang…

    Svar
  • 29. september 2008 at 17:49
    Permalink

    Jeg kan sagtens nikke genkendende til det med afstand. men det behøver ikke altid gå så galt. Jeg bor på Fyn, mødte en fra Kbh på nettet…skrev utallige smsér, brugte uendelig meget tid på Msn…rejste frem og tilbage, havde det fedeste sex…ever…og idag bor vi altså sammen.
    Jeg, han, min teenagesøn, besøg af 4 af hans unger, samt mit barnebarn på 2år …jow..hverdagen og virkeligheden banker på, men vi har valgt at prøve.
    Lizzy…som tit synes vi opgiver for let.

    Svar
  • 29. september 2008 at 11:10
    Permalink

    Virkeligheden har en mærkelig måde at stå i vejen for fantasien. Bitch.
    Lange brevvekslinger, telefonsamtaler og skriverier på msn var også i en rum tid med til at holde liv i min forelskelse.
    I virkeligheden langt mere end blot at holde liv i. Det fik min forelskelse til at vokse og vokse. Den nærede længslen efter at se ham igen. Mærke ham. Være ham nær.
    Jeg satte ord på følelser… ord jeg ville have holdt mere på, hvis jeg havde stået ansigt til ansigt med ham. At han var der og jeg her… forstærkede den indbyggede meningsløshed. Det var jo åbenlyst at vi burde være hinanden nær.
    Da han endelig sad overfor mig og spiste middag…
    Da jeg endelig gik ned af Istedgade med hans hånd i min…
    Da jeg endelig lå med tårene trillende ned af kinderne efter en hed, heftig og snaselig leg…
    Så kom virkeligheden.
    Det krævede løsninger, mål, meninger, holdninger, action…
    Pludselig var glansbilledet knapt så glinsende.
    Ordene blev hårde. Tårene blev grædt af afmagt og vrede.
    Virkeligheden krævede at vi begge lagde fantasien på hylden.

    Kontakten gled ud…

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.