Du skal ikke tale grimt om små og grimme pikke

Del artiklen

Kvinder er mindst lige så grimme ved mænd, som mænd antageligt er ved kvinder. De er ikke bange at body shame mænd eller endnu værre: Dick shame.

Tag nu denne nye video fra pornofirmaet woodrocket.com, der har spurgt en perlerække af amerikanske kvindelige sexatleter, hvordan den grimmeste pik de nogensinde har mødt, ser ud.

Ret skal være ret. En del af modellerne lægger ud med at sige, at de ikke bryder sig om emnet eller om at body shame på nogen måde, og at man skal elske det, man nu engang har.

Men så går de ellers i gang med at beskrive pikke, som de ser som ret uappetlige.

Grimme

Man kan udlede af pik-beskrivelserne, at meget hår, flere farvenuancer og skæve vinkler trækker ned. På sin vis er det ikke overraskende, idet det enkle, de rene linjer er universelt attraktivt.

Det samme skønhedsideal kom indirekte til udtryk, da sexentreprenøren Brian Sloan lavede en Find den smukkeste fisse-konkurrence.

De fisser, som fik bedst karakterer, er de helt helt enkle og symmetriske.

Fisser

Ikke desto mindre er jeg helt sikker på, at ingen ville turde spørge pikhelte – eller bare mænd i al almindelighed – om, hvordan de grimmeste fisser ser ud. Og ingen mand med blot den mindst grad af situationsfornemmelse, empati, selvrespekt eller overlevelsesinstinkt ville turde svar på det helt ærligt.

Hvis han udtalte, at en fisse, der er sådan og sådan ud, er grim og sikkert slap, ville han blive mødt af en syndflod af kvindehad på alle tænkelige platforme. Han ville blive hængt ud og anklaget for kvindehad og det, der er værre.

Lille pik

Helt apropos er det nu meldt ud, at der snart kommer en emoji, der kan beskrive ‘lille pik’ – og endda til alle hudfarver:

Jaja, emojien kan selvfølgelig også bare betegne, at jeg er kun lidt sulten/lidt liderlig/lidt god til fransk etc.

Men lur mig om ikke, den vil blive brugt hyppigt af kvinder til at beskrive mænd og deres vedhæng – og helt sikkert som svar på uønskede dick pics.

Donald Trump

På den måde ligger denne pikudskamning i tråd med, at pornomodellen Stormy Daniels, der angiveligt har knaldet med Donald Trump, fortalte vidt og bredt om, at præsidentens pik er grim og mindre end de flestes. Hans evner som elsker fik også en ordentlig sviner.

Uagtet præsidentens kvaliteter eller mangel på samme som menneske og politiker er det ret ufint af Daniels og ufint af alverdens medier at viderebringe hendes syn på præsidentens penis.

Jeg kan slet ikke forestille mig en situation, hvor medier vil være med på at nedgøre en navngivens kvindes kønsdele. Om det så er en kendis eller en politiker.

Katrine Gisiger

I efteråret udskammede den danske blogger Katrine Gisiger, blogger, foredragsholder og influencer, mænd med små pikke i en podcast. Og uanset hvor meget hun forsøgte at trække i land efterfølgende, står tilbage, at hun ganske ureflekteret nedgjorde den lille pik.

Koreordet her er ureflekteret, for det var ikke som sådan i ond vilje, men bare en del af, hvordan mange tænker og talte, og som sådan et ganske (u)fint billede på den almindelige diskurs om mænd og pikke.

Mænd med små pikke beskrives gerne som latterlige oppustede mænd, som kompenserer det manglende udstyr med en stor bil – eller blot som små og ynkelige og dårlige knald. Det er jo ikke ualmindeligt, at kvinder spørger veninderne om udrustningen på den nyeste elsker – det hører omvendt til sjældenhederne, at mænd spørger, om hun var stram i går.

 


Del artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.