Du er ikke sexafhængig – du er bare et menneske

Del artiklen

Sexafhængig. Kærlighedsafhængig. Kan man være sygeligt afhængig af de to bedste ting i livet? Jeg har mine tvivl.

Oftest er jeg helt på linje med min ‘kollega,’ forfatter og sexdebattør Lucy Vittrup, når hun forsøger at udvide vores sexforståelse og fjerne skam og uvidenhed omkring seksualitet.

Det er jeg så ikke i denne sag, hvor Vittrup forleden skrev dette på sin facebook:

Sex- og kærlighedsafhængighed er en grusom sygdom, der koster angst, depression og nogle gange liv.

Desværre er afhængigheden dels ekstremt tabuiseret og dels meget lidt informeret om.

Sexafhængighed – kærlighedsafhængighed //

Når kærlighedsforhold altid ender med at gøre ondt. Når vi veksler mellem at trække den anden helt tæt ind og skubbe væk. Når tanker om den anden fylder mere end noget andet i livet. Når vi ikke kan være sammen med andre uden at søge flirt og begæret i den andens blik. Når vi føler, at vores lykke er defineret af en andens romantiske og seksuelle interesse. Når vi søger sex for at få intimitet – eller slippe for følelse af frustration eller ubehag. Når vi fantaserer om romancer og relationer med mennesker, vi dårligt kender. Når vi går i symbiose og mister os selv, så snart vi får en kæreste. 

Nuancer

Jeg anerkender selvfølgelig, at en facebookopdatering ikke kan indeholde alle nuancer. Men der er så meget i den her, at jeg alligevel må sige ‘Argh, Lucy, nu strammer du den vist lidt…’

Min første indskydelse, da jeg læste den, var: Jamen, de fleste, der læser den, føler sig ramt i et eller andet omfang. Også dem, der ikke er jeg-svage narcissister. Og så er der jo noget galt.

Her er mine grunde til, at du ikke er sexafhængig eller kærlighedsafhængig – men blot et menneske:

Hele konceptet og tankegangen bag sex- og kærlighedsafhængighed er så amerikansk og coach-agtig, som noget kan være. Bygget op omkring et 12 trins program (som Anonyme Alkoholikere også bruger) med Gud og spiritualitet og hele svineriet af selvhjælpsgejl indover er definitionen sex- og kærlighedsafhængighed så bred, at alle, der lidt af angst, depression, (u)lykkelig kærlighed eller har en stor sexlyst kan finde sig selv.

Så er man godt dækket ind, ikke sandt.

Begær og bindinger til andre mennesker er helt inde i kernen af, hvad det vil sige at være et menneske. Men lige de to ting bliver problematiseret ud i det ekstreme i denne terminologi.

Kun ekstrembuddhister, der har mediteret et helt liv på toppen af et bjerg, kan med nogen ret måske hævde, at de er fri af netop de to ting, som er det, der gør livet værd at leve for alle andre,

Med andre ord bytter Lucy og følge om på rækkefølgen i denne sætning: Sex- og kærlighedsafhængighed er en grusom sygdom, der koster angst, depression og nogle gange liv.

Som retteligt burde lyde: Depression og angst kan føre til, at man lindrer sin smerte med/gemmer sig i sex eller glemmer sig selv i samværet med en partner.

SÅDAN ER MÆND – OGSÅ. LÆS:

Sexafhængig

Jaja, der er folk, som har svært ved at indgå i en relation uden at satse hele butikken (eller slet ikke kan binde sig). Han eller hun har måske det, man i psykologien kalder en utryg tilknytningstil, der også kan være decideret forstyrret. Alt sammen noget med dårlige barndomsoplevelser, der igen kan resultere i misbrug, fx alkohol, som i sig selv et stof, der kan skabe afhængighed, og som i sig selv er farligt.

Ingen er døde af for meget sex, ingen er døde af for meget kærlighed.

Stort set al forskning viser, at den meget medieomtalte sex- og pornoafhængighed, som er en del af samme pladdermølle, handler om to ting: Der ligger typisk en psykisk lidelse bag et ‘misbrug’ af sex, nemlig angst, OCD eller depression.

Og så er selve omfanget af det angivne ‘misbrug’ farvet af misbrugerens eget syn på sit stof, som her er porno eller sex. Altså hvis han synes, det er noget værre noget, så er der større sandsynlighed for, at han selv synes, han er misbruger. Også selvom han objektivt set ikke onanerer eller tænker på sex særligt ofte.

Altså er min påstand, at hele tankesættet omkring det at væresexafhængig, kærlighedsafhængig hviler på misforståelser i forhold til det at være et menneske:

Vi er bundet af hinanden, vi binder os til hinanden via begæret, som kan være i form er flirt eller sex i en (illusion) om sammensmeltning.

Om man så vælger at se det freudiansk som et forsøg på opnå det spæde barns symbiose med Moderdyret eller mere Platonsk som menneskesjælens begær efter udødelighed, forsøget på at genfinde den halvdel, man af guderne blev splittet fra, kan man altid fundere over.

Sex

Sex er jo både omvejen og genvejen og for mange hovedvejen til at få både intimitet og omsorg. Sex er jo netop ikke kun fysisk nydelse og orgasme, mekanikken.

Forelskelse, endda kærlighed, er at være totalt engageret i sin partner. That’s the whole point, det er jo naturens måde at sikre sig, at vi gider både svineriet med sex og besværet ved samvær. Så vi formerer os og passer på hinanden.

Sex og onani føles rart. Rare ting gør dig glad. Derfor er der intet galt i at opsøge det, når man er ked af det. Nogle får det bedre af at meditere, løbe en tur, tale med en ven, andre vælger så sex eller onani.

Og en ting er ret sikkert: Det er ikke sygt, det er såre menneskeligt.

HEURNDER KAN DU LÆSE OM HVORDAN MÆND OGSÅ VIL HAVE OMSORG – FX VIA SEX:


Del artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.