Variation: De klogeste ord om sex du kommer til at læse i dag – og resten af livet

‘Hvis du vil have endeløse gentagelser, så vælg mange partnere. Hvis du vil have endeløs variation, så vælg een.’ Det bedste råd om sex og kærlighed, du får i dag, kommer fra en klog gammel dame i et ældre interview.

Vi blæser deruda’ i overhalingsbanen, hvor vi håber at finde det nye, det spændende og kicks og kinks, der kilder. Vi tror, at variation er en bastion mod den frygtede kedsomhed, og den variation finder man ikke hos sin faste partner, men med nye kærester. 

Forkert, mener den canadiske singersongwriter-legende Joni Mitchell, der er 74 år gammel. Det er hende på billedet over dette indlæg.

Et citat (https://www.facebook.com/jonimitchellfans1/photos/a.1291163364266124.1073741892.182518505130621/1588549544527503/?type=3&theater) fra en interviewbog fra 2004 ‘Talk to Her’ florerer flittigt på facebook i disse dage.

‘Hvis du vil have endeløse gentagelser, så vælg mange partnere. Hvis du vil have endeløs variation, så vælg en.’

Overflade

Og hvad mener hun så med det?

Som individer har vi en overfladisk side og en dyb side, men vores kultur lægger især vægt på det overfladiske. Omgivet af et glittet, glat og overfladisk samfund udvikler vi vores overfladiske side mere, og vi bliver tiltrukket af bling, bulder og brag.

‘Det afspejles i måden, vores kultur har skabt en romantik-afhængighed baseret på usikkerhed – en usikkerhed på, om man nu også er ægte forbundet med objektet for ens begær. Det er det kick, vi bliver hooked på,’ sagde Mitchell for længe siden.

Og det mener hun kommer til udtryk, når vi hele tiden dater nye:

‘Det, der sker, når du dater, er du kører alle dine bedste moves og fortæller alle dine bedste historier. Og på den måde kan du blive forskelet i dig selv igen og igen. Det kan man ikke gøre med sin langtidskæreste, fordi han kender al det gamle materiale allerede. I det langvarige parforhold dør ting, hvorpå det kommer fornyet tilbage, og den fælles proces gør kærligheden dybere. Det er dog hårdt arbejde, og folk løber væk ved første tegn på ballade.’

‘You’re with this person, and suddenly you look like an asshole to them or they look like an asshole to you — it’s unpleasant, but if you can get through it you get closer and you learn a way of loving that’s different from the neurotic love enshrined in movies. It’s warmer and has more padding to it.’

Læs om variation: Prøv 30 stillinger på en måned

Vanedyr

Måske er det min alder, måske skyldes det,  at jeg er lidt af en vanedyr og let bliver skræmt, men hendes ord finder resonans i mig. Når jeg ser tilbage, så er det bedste sex altid været med kvinder, jeg har haft længerevarende forhold med. Bevares, jeg har heldigvis også oplevet mindblowing erotiske eskapader med engangknald og bolleveninder – men den ægte transformerende sex har været med kærester, hvor vi har hvilet trygt i hinandens favn og derfra har ledt den anden ind i mørke uopdagede rum.

Den store frihed ligger i at være tryg nok til at åbne for alle sluser i sikker forventning om, at kæresten griber dig, hvis du er ved at drukne.

Men det svære er jo at ikke være bange for den snigende kedsomhed i parforholdet og allerede flygte der. De modigste eventyrere bestiger ikke denne verdens Mount Everest’er hver uge. De tør favne den triste tirsdag eftermiddag i november, den trygge sex, når ungerne er lagt, og den lange søndag i haven.

Forspil

Men hvordan favner man så det?

Måske ved at man giver plads til, at kæresten ændrer sig. Hendes nye lyster og dislikes er ikke en afvisning af dig og jeres seksuelle historik som sådan. Hun er bare et andet sted, måske/måske ikke vender de gamle kinks og behov tilbage i nye former.

Eksempel fra det virkelige liv: Jeg havde på et tidspunkt en kæreste, som i de første år af vores forhold ‘bare’ ville have pik. Blide kærteng og forspil og cunnilingus virkede irriterende på hende. Det skulle jeg lige vænne mig til, for min partner før hende havde det nærmest omvendt.

Og så, i hvad der virkede som fra den ene dag til den anden, ville hun aes. I håret. I lang tid. Jeg tror, det kom bag på os begge, så vi fik faktisk svært ved at navigere i hendes nyfundne behov for forspil, kærteng og langsommelighed. Jeg følte, jeg gjorde alting forkert, hun følte sig presset og forkert.

Knaldeformel

Jeg syntes, vi havde fundet en fantastisk knaldeformel, (som jeg i sin tid også lige skulle tune mig ind på) – og pludselig trækker hun fundamentet væk mig og kræver nye tiltag og teknikker fra min side. Jeg må erkende, at jeg opfattede det som en kritik af det bestående. Jeg kunne ikke helt se det som en fin og naturlig udvikling og variation. Jeg favnede det ikke med det samme.

At det også var svært få hende at komme overens med disse nye variationer, gjorde ikke situationen bedre.

Men efterhånden som vi lærte at ikke have forventninger om et specifik knaldemønster, favnede vi også denne variation, som jo blot gav os flere strenge at spille på.

Læs om tryghed og forførelse her