BDSM: Må man fantasere om tabusex efter #metoo og Madsen?

Del artiklen

Alene det, at nogen kan finde på at stille spørgsmålet ‘Må man fantasere om tabusex efter #metoo og Peter Madsen?’ viser, at mange er langt fra at forstå, hvad BDSM er og hvor samtykke handler om.

Det virker ved første øjekast påfaldende og paradoksalt: Først skyller 50 Shades og BDSM-tsunamien over den ganske verden – og så følger #metoo-kampagnen. Frække fantasier, hvor der indgår et element af tvang, er ganske udbredte, men hvad gør man med disse erotikske overgrebsforestillinger i en tid, hvor man har fokus på samtykke?

Det korte svar er: Man gør ingenting og nyder sine kinky tanker, for fantasi og virkelighed er to forskellige ting.

Et lidt længere svar kommer den amerikanske sexforsker Justin Lehmiller med. 

Især kvinder ynder at sexfantasere om at blive taget mod deres vilje. Undersøgelser, hjemlige såvel som udenlandske, peger på, at mellem hver tredje og hver anden kvinder hengiver sig til fantasier, der handler om en eller anden form for tvang, hvis ikke decideret voldtægt. 

En hel del lever nogle af disse fantasier ud under kontrollerede (BDSM-)forhold. Og både i fantasien og i legen spørger den dominerende person ikke hele tiden ind til samtykke – det vil ødelægge oplevelsen. Rammerne er sat forinde, og brug af stopord sikrer mod uønskede handlinger.

Rabiate

Men selvfølgelig er der rabiate aktivister som folkene bag National Center on Sexual Eploitation, der tordner mod porno, prostitution og 50 Shades:

‘50 Shades Freed legitimerer seksuel vold mod kvinder på en ansvarsløs og farlig måde (…) Det er totalt hyklerisk, at denne film kommer samtidig med at Hollywood støtter #metoo-kampagnen.’

I bedste fald kan man grine ad den slags, og huske, at man sagtens kan være både feminist, støtte #metoo og drømme om voldtægter på en gang – men i værste fald kan den slags holdninger øge skam og tabu omkring BDSM og ganske almindelige udbredte sexlyster.

Som universitetspsykologen Kathryn Klement, der har forsket i BDSM, siger:

– Det er helt normalt at fantasere om tvungen sex. I min forskning i BDSM-miljøet er det en ekstremt udbredt fantasi, og for mange en integreret del af legen med magt og underkastelse, forklarer Klement, der også mener, at masser af mænd, flere end vi tror, drømmer om at blive taget, fx ved pegging. Heteroseksuelle mænd har det med at sætte lighedstegn mellem at blive penetreret som mand med at være homoseksuel, og de har måske svært ved at indrømme, at de fantaserer om at penetreres af en kvinde.

BDSM ikke voldtægt

Selv om mange, der har disse forestillinger omkring tvangssex, kalder det voldtægtsfantasier, mener Lehmiller ikke, at det er den korrekte term. Ikke mindst fordi de fantasier ofte ikke ligner faktiske voldtægter:

– Fantasien foregår i dit hoved, hvilket betyder, at det er dig, der har kontrollen. Derfor foregår alt med samtykke. Selv når du siger, du vil tvinges, behøver du ikke at gøre noget, du ikke allerede gerne vil – fordi det er en fantasi. 

Med andre er ord har overgrebsmanden, den eller de dominante figurer, slet ikke kontrollen. Den submissive lægger rammerne, ikke kun fantasien, men også i BDSM-legen. Og det gælder jo også i forhold til den submissives valg af (fantasi)-partner.

Diskurs

Ifølge Lehmiller eksisterer der en diskurs omkring det at have sexfantasier om blive taget med magt – som altså på ingen måde har at gøre med at blive voldtaget i virkeligheden – der går på, at det handler om at bearbejde tidligere overgreb. Men det har få studier påvist – faktisk viste dette blot, at kvinder, der fantaserer om voldtægter, også har flere andre sexfantasier og er mere åbne seksuelt og har større selvværd.

En anden udbredt forestilling om, hvorfor man har disse fantasier om tvungen sex, går på, at det er folks måde at takle skam over lyst til sex. Tanken i denne er, hvis du er tvunget til at have sex, kan du slappe af og nyde det, fordi det ikke er dit ansvar. Heller ikke bekræftes af forskning – faktisk viser studier, at de er forholder sig omvendt – tvangssexfantaser et udtryk for en fri og åben tilgang til seksualitet.

Og så har en del moderne forskning helt generelt vist, at dyrkere af BDSM på ingen måde har flere psykologiske problemer af andre, snarere omvendt.

Udfordret

En diskurs, der sætter sexfantasier om voldtægter i relation til virkelige #metoo-overgreb, risikerer at gøre disse ganske almindelige sexforestillinger mere skamfulde og tabubelagte, end de er i forvejen.

Herhjemme kan vi bare nævne Peter Madsen, og så får mange svært ved at skelne en syg mands afsporede handlinger i en ubåd fra BDSM-lege. Anklageren framede mordet i en S/M-sammenhæng. Medier købte den, og mindst et medie har ikke bragt guide-artikler om BDSM af frygt for, at det kan blive misforstået i disse Peter Madsen-tider. Kilder har i sexolog- og BDSM-kredse ikke villet udtale sig om Madsen og hans påståede sadomasochistiske lyster, fordi de ikke vil give koblingen nogen som helst validitet ved at medvirke.

Og en tidligere socialarbejder Hanne Helth kobler i politiken.dk Peter Madsen, porno, BDSM og prostitution med et generelt kvindehad blandt mænd:

Helth hævder, at der er sammenhæng mellem et højt pornoforbrug og et ‘dårligt’ kvindesyn; at det påvirker en mands kvindesyn at dyrke hård S/M; at  prostituerede skal sælge BDSM som submissive for at få succes. Og så videre.

Intet af dette har forskning påvist.

BDSM og fantasier om tvungen sex har intet at gøre med virkelighedens uhyrligheder. Som den danske s/m’er Martin Schjönning skriver på sin blog:

Når en højtuddannet dansk jurist – ovennævnte anklager – ikke kan skelne mellem et normalt menneskes naturlige interesse for SM-sex på den ene side, og en mentalt forstyrret sexmorders forbrug af uforfalskede halshugningsvideoer, (animerede film, red,) er der altså noget alvorligt galt med hvordan samfundet opfatter ting generelt. Peter Madsen er ikke til BDSM, han er et sygt, selvisk menneske, der ikke formår at sætte sig ind i andre #metoo, menneskers lidelse – det stik omvendte af en fornuftig BDSM-udøvende sadist.’

Så svaret på rubrikkens spørgsmål helt klart: Ja, det må man.

S/M her der og allevegne – også tilbage i 2009:

 


Del artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.